Wenger: Jeg får travlt i januar
Foto: Polfoto
Premier League

Wenger: Jeg får travlt i januar

Arsene Wenger kommenterede ikke direkte på rygterne omkring Mohamed Elneny, men han fortalte, at han går en travl måned i møde. Det skal man dog ikke lægge så meget i, mener John Cross.

Arsenal er angiveligt få detaljer fra at kunne præsentere Mohamed Elneny som ny spiller på Emirates Stadium, men på dagens pressemøde ville Arsene Wenger ikke snakke om konkrete spillere, da snakken faldt på det nærtforestående transfervindue.

- Vi kan ikke annoncere noget i øjeblikket. Intet er blevet afsluttet. Jeg får helt sikkert travlt. Jeg har allerede sagt, at vi har en smal trup, lød det fra den franske manager.

John Cross, der følger Arsenal tæt for Daily Mirror, mener dog ikke, at man skal lægge for meget i Wengers ord om at det bliver en travl måned. Cross skriver på sin Twitter-profil, at Wenger kun henter Elneny i januar, men han slår samtidig fast, at Arsenal gør et godt køb ved at hente FC Basel-spilleren.

Arsenals næste kamp er på lørdag, hvor de møder Newcastle.