Video : Tipsbladet
Premier League

West Ham-manager regner med Sturridge-skifte

Slaven Bilic regner med at Liverpoolspilleren skifter klub i januars transfervindue.

Daniel Sturridge har heller ikke i år haft den sæson, han havde drømt om. Liverpoolangriberen er fortsat skadesplaget, og noget tyder på, at han ikke bliver førstevalg i klubben.

Talentet kan man ikke betvivle. Derfor er alle klubber i England interesseret i at hente ham, mener West Ham manager, Slaven Bilic.

- Vi er blevet sat i forbindelse med Sturridge, og det har jeg intet problem med. Alle klubber tænker på ham, fordi han er den type spiller, han er.

Bilic er dog ikke sikker på, at West Ham henter Sturridge til klubben, selv hvis klubben fik muligheden.

- Jeg kender ikke til hans arbejdsmængde, jeg kender ikke til hans dedikation til sit job. Men uheldigvis for England og for Liverpool - og ham selv især - så er han skadet. Dét er hans problem.