Video : Tipsbladet
La Liga

Har tilbudt kontrakt til Daniel Wass

Valencia har ikke opgivet at holde på den danske landsholdsspiller.

Det har længe trukket op til et skifte væk fra Valencia til sommer for Daniel Wass, og det har fået mange fans af Brøndby IF til at håbe på, at landsholdsspilleren vender hjem til vestegnen.

Men nu forlyder det, at Valencia langt fra har opgivet at holde på sin danske profil.

Det spanske lokalmedie Super Deportes melder nemlig om, at Valencia i november tilbød en ny aftale til Daniel Wass, som de altså håber at beholde. Og samtidig lyder det, at den alsidige dansker ikke har afvist tilbuddet.

At tilbuddet ikke er blevet afvist endnu, får Super Deportes til at spekulere i, om den 32-årige midtbanespiller potentielt kunne forlænge sin aftale.

Dog understreger mediet, at en kontraktforlængelse blot er ét af tre scenarier, og at et skifte til enten dansk eller fransk fodbold, hvor Marseille i sommer var ude efter Daniel Wass, er de øvrige muligheder.

Daniel Wass har været fast mand i de seneste sæsoner for Valencia, og i denne sæson er han startet inde i 17 ud af 18 kampe på den centrale midtbane.