Barcelona-legende er overbevist: Neymar laver ikke 'en Figo'
Foto: Manu Fernandez/Polfoto
La Liga

Barcelona-legende er overbevist: Neymar laver ikke 'en Figo'

Hristo Stoichkov er sikker på, at Neymar ikke laver 'det forbudte skifte' til Real Madrid.

Neymar har for alvor haft sin gennembrudssæson i år for FC Barcelona.

Den catalanske klub har derfor været meget interesseret i at forlænge med brasilianeren, som har kontraktudløb i 2018.

Storspillet af Neymar har dog også bragt andre klubber i spil, hvor blandt andet de to Manchester-klubber samt konkurrenterne fra Real Madrid har vist sin interesse.

Hristo Stoichkov, der spillede sammen med Michael Laudrup på Barcelonas Dream Team, er dog sikker på, at Neymar træffer den rigtige løsning ved at blive i klubben.

I stedet for at tage samme vej som Luis Figo, der blev kaldt 'judas', efter han i 2000 skiftede Barcelona ud med Real Madrid.

- Jeg tror, Neymar vil vinde Ballon d'Or i en Barca-trøje. Han vil ikke blive endnu en Judas. Han er en klog fyr. Han ved, det her er hans hold, siger Stoickhov til Goal.

Neymar kom til FC Barcelona i 2013.