Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona med ny, historisk trøje: Vinker farvel til striberne

FC Barcelonas hjemmebanetrøje til 2019/2020-sæsonen er en ternet en af slagsen. Dermed vinker klubben farvel til de velkendte striber for første gang nogensinde.

Michael Laudrup spillede i den. Ronaldinho spillede i den. Lionel Messi spiller i den. Man forbinder FC Barcelona med den velkendte stribede trøje i de blå og røde farver, men fra næste år er det slut. 

Den catalanske storklub har nemlig offentliggjort hjemmebanetrøjen til den kommende sæson, og det er en med et ternet design. Dermed er det første gang i klubbens historie, at hjemmebanetrøjen ikke er stribet. 

Ifølge klubben er der dog en god grund til, at striberne for første gang er blevet udskiftet.

- Den nye spilletrøjes design er inspireret af byen Barcelona ved at inkorporere de karakteristiske blokke i Eixample-distriktet, som er hjemsted for nogle af de mest symbolske bygninger, der er designet af den store arkitekt Antoni Gaudi, skriver Barcelona på sin hjemmeside. 

Du kan se billederne af Barcelonas nye hjemmebanetrøje i tweetet herunder.