Video : Tipsbladet
La Liga

Celta Vigo over stregen: Pione Sisto og co. smed føring på hjemmebane

Med i startopstillingen spillede Pione Sisto og Celta Vigos 1-1 imod Osasuna. Med det ene point lykkedes det lige akkurat danskerklubben at kravle over nedrykningsstregen.

Den spanske La Liga er i fuld gang og søndag var otte klubber i aktion.

En af dem var Celta Vigo, der på hjemmebane tog imod Osasuna.

Læs også:Granada fortsatte flot sæson i oprykkermøde

Forud for kampen lå Celta Vigo under nedrykningsstregen, hvilket klubben nu kan se sig fri for i hvert fald for en stund.

Det lader sig gøre efter, at Celta Vigo, med danske Pione Sisto i startopstillingen, spillede 1-1 imod Osasuna.

Læs også:Celta-træner kræver Lobotka-fokus: Ellers spiller han ikke

Celta Vigo mål blev scoret af Santi Mina, der modtog en lang stikning fra Joseph Aidoo, der spillede bolden helt nede fra forsvaret.

Udligningen blev scoret af Osasunas argentiner Luis Ezequiel Avila i kampens 83. minut.

Pione Sisto fik 70 minutter på banen, hvorefter han blev udskiftet med Juan Hernandez Garcia.

Efter kampen har Celta Vigo nu 15 point, hvilket gør, at klubben overtager ligaens plads nummer 17.

Læs også:Barcelonas stjernekeeper knæskadet

Læs også:Simon Kjær sættes i forbindelse med bundhold

Læs også:Medie: Celta Vigo accepterer Napoli-bud på tidligere Superliga-profil