Video : Tipsbladet
Serie A

Simon Kjær sættes i forbindelse med bundhold

Serie A-bundproppen SPAL lurer angiveligt på Simon Kjær.

Simon Kjær er helt ude i kulden på klubholdet Atalanta, og meget tyder på, at forsvarsspilleren finder en ny arbejdsgiver i det kommende transfervindue. Sommeren byder som bekendt på en EM-slutrunde på dansk jord, og her er Simon Kjær udset til at være anfører for landsholdet. Den mulighed vil han næppe gamble med.

Ifølge La Gazzetta dello Sport kan Simon Kjær forblive i Italien, selv om han tager afsked med Atalanta. Ifølge mediet har Serie A-klubben SPAL et godt øje til den danske landsholdsanfører - klubben er ved årsskiftet på næstsidstepladsen i ligaen og ventes at investere kraftigt i januars transfervindue for at undgå nedrykning.

Læs også:Landsholdets anfører: Havde Midtjylland-spillere som forbilleder

30-årige Simon Kjær er ejet af Sevilla FC, og det betyder altså, at mange parter skal nå til enighed, før midtstopperen kan skifte klub. Hverken Sevilla eller Atalanta vil dog næppe stille sig i vejen for Simon Kjær, der ifølge Atalantas cheftræner Gian Piero Gasperini ikke passer til spillestilen i klubben.

- Jeg kan fortælle, at Simon Kjær ikke er skadet. Det er min beslutning, at han ikke er med i dag (i går, red.). Han er en fantastisk spiller, men han slider med at tilpasse sig vores spillestil. Han har andre karakteristika, og jeg har prøvet ham af, men han har ikke overbevist mig, sagde Atalanta-træneren i midten af december ifølge football-italia.net.

Læs også:KÆMPE De Gea-drop: Se højdepunkterne fra Uniteds nederlag til Watford

Simon Kjær nåede ikke at få minutter for Sevilla i denne sæson, inden han blev udlejet til Atalanta, og danskeren kan dermed godt skifte klub i januars transfervindue uden at være spærret. 

Læs også:Atalanta slagtede tamt Milan-mandskab

Læs også:Billethajer sælger EM-billetter til voldsom overpris

Læs også:Mørke skyer svæver fortsat over Pione Sisto og Celta Vigo