Video : Tipsbladet
La Liga

Hjulsager fik en halv time for Celta i målrig kamp mod Real Madrid

Det blev til en sjælden ligakamp til Andrew Hjulsager, da Celta tabte med 2-4 til Real Madrid.

Real Madrid har siden fyringen af Julen Lopetegui og den midlertidige ansættelse af Santiago Solari på trænerbænken oplevet den ene sejr efter den anden, og søndag aften kom der endnu en, da de mødte danskerklubben Celta Vigo i La Liga.

Her blev det en målrig kamp, som endte med en 4-2-sejr til Champions League-mestrene fra den spanske hovedstad, hvor den danske midtbanespiller Andrew Hjulsager fik den sidste halve time for Celta, hvilket også var tilfældet for den tidligere FC Nordsjælland-spiller Emre Mor.

Forinden var Real Madrid kommet foran med 2-1, hvor Karim Benzema scorede til 1-0 for Real Madrid, og Cabral lavede selvmål til 2-0. Mallo fik reduceret, hvorefter de to føromtalte spillere kom på banen.

Det hjalp dog ikke det store, og Real Madrid kom på både 3-1 og 4-1 derefter, da Sergio Ramos først scorede på straffespark, og i overtiden lukkede Ceballos helt for kampen med Real Madrids fjerde scoring.

Celta-tilskuerne fik dog et mål at gå hjem på, da Mendez fik reduceret til 4-2 efter forarbejde af Iago Aspas.

Sejren kommer på en dag, hvor Barcelona tabte med 3-4 på hjemmebane til Betis, og dermed er Real Madrid nu på sjettepladsen, hvor de har fire point op til Barca på førstepladsen af den bedste spanske række.