Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: Atletico Madrid er tæt på at købe colombiansk stjerne i Real

Der kan være en transfer på vej mellem de to Madrid-klubber.

Det er bare blevet til syv kampe i La Liga i denne sæson for James Rodriguez, men i næste sæson kan der meget vel vente mange flere kampe for colombianeren, som angiveligt er tæt på et noget interessant skifte.

Den 30-årige offensive stjerne har ikke kunnet finde en fast plads på holdet i Real Madrid, og denne sommer er et skfite væk fra Zinedine Zidanes klub helt oplagt.

Læs også:Lørdagens rygtebørs: AC Milan byder på Real Madrid-flop

Men det er måske ikke lige det skifte, man havde troet, han ville foretage, for ifølge mediet Blu Radio er der en god chance for, at James Rodriguez bliver i Madrid. Lokalrivalerne fra Atletico Madrid forhandler nemlig med Real om en transfer.

Bare 13 gange har James Rodriguez spillet i denne sæson, og han er lige vendt tilbage i holdtræning med resten af holdet i Real Madrid.

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Ajax-stjerne på vej til Premier League

Rodriguez blev hentet til Real Madrid i sommeren 2014, efter han spillede et stort VM med Colombia, men nogen stor succes er han aldrig helt blevet i Real Madrid. 

Fra 2017 og frem til sommeren 2019 var han udlejet til Bayern München, men tyskerne valgte ikke at gøre brug af købsoptionen på den offensive midtbanespiller.

Læs også:Medie: Beckham arbejder på at hente Real Madrid-stjerne

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Dortmund i overraskende handel med Barcelona

Læs også:Mandagens rygtebørs: Juventus vil hente Inter-stjerne i byttehandel