Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: Barcelona håber at præsentere De Ligt i løbet af nogle dage

Barcelona satser på at kunne annoncere købet af Matthijs De Ligt inden for de næste dage.

Der har været stor rift om Matthijs De Ligts underskrift, men det lader efterhånden til, at Barcelona er ved at have vundet kampen om den 19-årige hollænder.

Endnu er aftalen endnu ikke helt faldet på plads, men Goal erfarer, at Barcelona er meget tæt på at kunne færdiggøre handlen, og at klubben håber at kunne annoncere aftalen i løbet af de næste dage.

Matthijs De Ligt har i de seneste par sæsoner været fast mand for Ajax, og i denne sæson har han haft en stor andel i klubbens flotte præstationer, hvor semifinalerne i Champions League blev endestationen.

Hvis Barcelona ender med at sikre sig den hollandske teenager, vil han blive den anden spiller, den spanske storklub henter i Ajax. I januar sikrede Barcelona sig således Frenkie De Jong for næsen af Manchester City.