Video : Tipsbladet
La Liga

Medier: Barcelona kan være nødt til at sælge ung stjerne

FC Barcelona kan være nødt til at sælge en af deres største stjerner på grund af økonomiske problemer.

Mange fodboldklubber har været hårdt ramt på økonomien som følge af coronapandemien, og FC Barcelona er ingen undtagelse. Katalanerne er i hvert fald hårdt ramt og spillerne måtte for nylig gå ned i løn samt få lønnen udskudt som følge af klubbens økonomiske problemer.

Men det har måske ikke været nok til at rette op på FC Barcelonas økonomi.

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Historisk dansker imponerer italienske klubber

Ifølge Goal og Mundo Deportivo overvejer klubben nemlig, om de er nødt til at sælge en af deres bedste unge stjerner i form af midtbanespilleren Frenkie De Jong for at skaffe penge i kassen.

Der skal også være interesse for den hollandske midtbanedirigent fra tysk Bayern München, der har været interesserede i 23-årige Frenkie De Jong tidligere.

Læs også:Cristiano Ronaldo om Messi-duel: Jeg har aldrig set ham som min rival

Allerede nu skal den tyske storklub have forhørt sig hos midtbanestjernens agent, om han vil være klar til at skifte til Bayern München.

Frenkie de Jong kom til FC Barcelona fra Ajax sidste sommer og har hidtil spillet 57 kampe med to mål til følge for den katalanske klub. Han har angiveligt en frikøbsklausul på knap tre milliarder kroner, om end Barcelona nok er klar til at sælge for et mindre beløb, hvis de i sidste ende vil sælge.

Læs også:Tidligere argentinsk landstræner er død

Læs også:Solskjær efter Champions League-skuffelse: Dette er vores problem

Læs også:Ronaldo storsejrede over Messi i legende-duel: Juventus tager førstepladsen