Video : Tipsbladet
La Liga

Sad ude i El Clásico: Messi er tilbage i træning

Barcelonastjernen er tilbage på træningsbanen efter sin skade i armen.

Kun 10 dage skulle der gå, fra Lionel Messi fik konstateret et brud i armen, til han var tilbage på træningsbanen i Barcelona.

Selvom klubben i første omgang fortalte, at argentineren ville være ude i tre uger, ser det ud til at Messi allerede er på vej tilbage. I hvert fald tilbage i træning. Det skriver klubben på Twitter.

Lionel Messi måtte udgå efter 26 minutter af kampen mod Sevilla med smerter i armen. Skaden har holdt ham ude af Champions League-opgøret mod Inter og El Clasico-kampen søndag, der alligevel endte med en overbevisende 5-1 sejr.

På lørdag har han mulighed for at komme på banen igen, når Barcelona besøger Rayo Vallecano i La Liga.