Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrids Casemiro: Hårdt arbejde er den eneste løsning

Real Madrids midtbanemand Casemiro opfordrer til hårdt arbejde for at finde ud af den svære periode.

Denne sæson har været noget af en rutsjebanetur for Real Madrid. Julen Lopetegui blev fyret efter en horribel sæsonstart, og efter en fin start fra den nye manager Santiago Solari, har klubben oplevet flere dårlige resultater på det seneste. 

Det er således blevet til nederlag til både Real Sociedad og senest i går til Leganés i pokalturneringen, hvor danske Martin Braithwaite blev matchvinder. Casemiro mener dog, at klubben skal arbejde endnu hårdere for at komme ude af den svære periode. 

- Vi er godt klar over, at vi er inde i en dårlig periode, og vi kan kun komme ud af den med hårdt arbejde. Vi ved, hvad det kræver at vinde titler. Selvom vi tabte til Leganés, er vi stadig videre i pokalen, og det var målet. Det er aldrig sjovt at tabe kampe, men vi kom trods alt videre, siger Casemiro til Marca. 

Real Madrid står overfor en svær opgave i weekenden, hvor Sevilla kommer på besøg.