Video : Tipsbladet
La Liga

Salg af bænket profil skal gøre plads til Eriksens Real Madrid-skifte

Skal der være plads til Christian Eriksen i Real Madrid, skal de først af med nogle spillere. Nu er en af dem angiveligt blevet tilbudt til Chelsea

Rygterne om Christian Eriksens skifte til Real Madrid vil ikke dø, men i den spanske hovedstad er de kommet frem til, at der ikke er plads til danskeren i øjeblikket. Derfor skal de tynde ud i truppen for at gøre plads til den danske stjerne, og den proces er allerede startet. 

Ifølge den engelske avis Daily Mirror er første mand på affyringsrampen den spanske kreatør Isco, som er langt fra fordums styrke. Det er kun blevet til ti ligakampe i denne sæson, hvor han hverken har leveret mål eller assist.

Læs også:Eriksen vil slukke Manchester Uniteds drømme om januarskifte

Derfor vil Kongeklubben gerne af med Isco, og de har selv udset sig den potentielle arvtager for spanieren. Real Madrid har tilbudt Chelsea at købe Isco for 44 millioner pund, cirka 380 millioner kroner, og Chelsea tygger efter sigende på tilbuddet.

Efter Chelsea har fået ophævet deres transferforbud har klubben og manager Frank Lampard varslet aktivitet i januars transfervindue, og her er Isco altså en af mulighederne.

Læs også:Mourinho åbner døren på klem: Vil forlænge med Eriksen

Christian Eriksen vil dog formodentlig først skifte til sommer, da Real Madrid til den tid kan erhverve ham gratis efter kontraktudløb i Tottenham. Men, det kræver altså, at de først får trimme truppen for offensive midtbanespillere.

Læs også:Tottenham kræver stort beløb for Eriksen

Læs også:Bænket Eriksen: Det er ikke sjovt at sidde og kigge

Læs også:Åbner for Eriksen-salg til PL-klub: Vi er ikke bange for at sælge til rival