Sevilla handler i PSG
Illustration
La Liga

Sevilla handler i PSG

Kevin Gameiro skifter fra Paris SG til Sevilla på en femårig aftale.

Angriberen Kevin Gameiro var en af de første spillere, Paris SG's stenrige ejere hentede til klubben, da de købte aktiemajoriteten. Nu er Gameiros tid i PSG imidlertid slut for denne gang, for han skifter til spanske Sevilla på en femårig aftale.

Det var ventet, at PSG ville skille sig af med nogle af de offensive kort, efter at Edinson Cavani blev købt ind for en uges tid siden. Dermed var konkurrencen for en spiller som Kevin Gameiro simpelthen for hård, når truppen udover den tidligere Napoli-stjerne også indeholder spillere som Zlatan Ibrahimovic og Ezequiel Lavezzi.

I Sevilla skal Gameiro forsøge at lukke nogle af hullerne efter Jesus Navas og Alvaro Negredo, som begge er skiftet til Manchester City denne sommer. Gameiro, som har scoret 23 mål i 77 kampe for PSG, bliver officielt præsenteret torsdag aften.