Valencia-boss afviser Wass-rygter: Forhandler ikke engang med ham
Foto: Getty Images
La Liga

Valencia-boss afviser Wass-rygter: Forhandler ikke engang med ham

Daniel Wass har længe lignet en spiller, der var på vej væk fra Celta, men et af de oplagte bud fortæller nu, at der ikke er en aftale med ham.

Daniel Wass er ikke blandt de 23 danskere, der skal med til VM i Rusland denne sommer. I stedet kan det se ud som om, at han i den kommende sæson kan komme til at tørne ud for Valencia. 

Det har blandt andet den Valencia-baserede sportsavis Super Deporte skrevet, men direktøren i Valencia, Mateu Alemany slår nu fast, at der bestemt ikke er nogen aftale med den danske midtbanespiller.

Det siger han til føromtalte medie.

- Vi har ikke skrevet under med ham. Vi har end ikke forhandlet med ham eller hans agenter, ligesom med Celta, så har vi heller ikke forhandlet med dem i dag. Hvis Wass vil skrive under med os, så vil de høre fra os, lyder det fra Alemany.

Rygterne har ellers længe kørt omkring, at Wass nærmer sig Valencia, og at beløbet skulle være på omkring 50 millioner kroner for han. I sidste sæson endte Valencia på fjerdepladsen i den bedste spanske række, som betyder, at de er direkte kvalificeret til Champions League-gruppespillet i næste sæson.

Daniel Wass har siden skiftet til den spanske danskerklub i 2015 spillet 130 kampe for dem.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.