Video : Tipsbladet
La Liga

Zidane efter storsejr: Spillerne havde brug for det

Real Madrids franske træner mener, at spillerne havde brug for en succesoplevelse efter længere tid med skuffende resultater

Real Madrid vandt søndag 7-1 over Deportivo La Coruña hjemme på Santiago Bernabéu. Efte at være kommet bagud vendte kongeklubben kampen til en storsejr på mål af Cristiano Ronaldo, Gareth Bale, Nacho Fernandez og Luka Modric. Derfor blev en kæmpe skuffelse afværget, der blot ville have været en i en lang række af skuffende resultater i denne sæson.

Derfor mener træner Zinedine Zidane også, at sejren var tiltrængt for spillernes selvtillid. Han synes dog ikke, at der blev gjort noget anderledes i fohold til sæsonens øvrige kampe. Tværtimod citerer spanske Marca Zidane for at sige, at sejren over Deportivo viste holdets sande potentiale.

- Spillerne havde brug for en kamp som denne her. Jeg ved ikke, om holdet har ændret sig særlig meget. Men det er et stort resultat, det er forskellen. Vi spillede godt mod Villareal (hvor man tabte 1-0, red.), og vi spillede godt i dag. 

Det er dog ikke kun spillerne, der havde brug for sejren. Også Zinedine Zidane var lettet over de mange mål.  Derudover roser han spillernes attitude i kampen, som han mener var den egentlige grund til sejren.

- Som altid kan vi spille på mange måder. Det gjorde vi i dag, og det virkede for os. Vi har ændret system mange gange i denne sæson, men det vigtigste var vores attitude. Jeg ved ikke, hvor lang tid siden det er, vi har scoret så mange mål på Bernabéu. Jeg er glad på alles vegne.

På trods af sejren er Real Madrid stadig placeret på en yderst skuffende fjerdeplads. De regerende spanske mestre har hele 19 point op til ærkerivalerne FC Barcelone på førstepladsen. Selvom Real Madrid har en kamp i baghånden, ser det derfor mildest talt svært ud for Los Blancos at genvinde det spanske mesterskab.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.