Video : Tipsbladet
La Liga

Zidane: Vi fortjente ikke at tabe

Zinedine Zidane ærgrer sig over nederlaget til Villareal lørdag eftermiddag.

Real Madrid led lørdag endnu et pointtab i den spanske La Liga, da de forsvarende spanske mestre tabte med 1-0 hjemme på Bernabeu.

Hjemmeholdet vadede ellers i muligheder, men fik aldrig scoret, og i stedet kunne Pablo Fornais med få minutter igen chippe Villareal på sejrskurs.

Efter kampen ærgrede cheftræner Zinedine Zidane over nederlaget, som han kalder ufortjent:

- Resultatet er ufortjent og svært at acceptere, fordi vi havde så mange chancer, men bolden ville simpelthen ikke gå ind. Det irriterer os allesammen. Vi spillede en god kamp og fortjener ikke det her, men det er sådan, det er. 

- Spillerne kommer ikke til at give op. Det er ikke nemt, når bolden ikke vil gå i mål, men jeg har sagt til dem, at vi skal kigge fremad. I fodbold kommer der altid dårlige perioder, og sammen kan vi ændre på det som et hold. Vi vil blive ved at kæmpe.

- Vi gjorde alt, hvad vi kunne, og der findes ikke en forklaring på, hvorfor vi ikke scorede i dag. Sådan her er er dårlige perioder. Jeg kan ikke kritisere spillerne for noget som helst, fortalte Zidane til spanske AS efter kampen. 

Real Madrid spiller næste kamp på torsdag i pokalturneringen Copa del Rey mod Leganes.

Se eller gense højdepunkterne fra kampen i videoen over artiklen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.