Randers FC kommer til at undvære en af klubbens vigtige defensivspillere i minimum et par af sæsonens afsluttende kampe. Forsvarsspilleren Mads Agesen skal således opereres onsdag, og herefter venter der en pause af hidtil ukendt varighed.
Randers FC meddeler på klubbens website, at Mads Agesen skal opereres for sportsbrok på grund af en lyskeskade, han har døjet med gennem længere tid.
Det er endnu for tidligt at slå fast, hvor længe Mads Agesen kommer til at sidde, men der kan gå mellem to og adskillige uger, før han bliver klar til kamp.
Dermed er Mads Agesen definitivt ude af Randers FC's kamp mod FC Nordsjælland på fredag.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.