Rangers før Celtic-møde: Et af de største derbyer i fodboldverden
Foto: Jeff Holmes/Polfoto
Generelle

Rangers før Celtic-møde: Et af de største derbyer i fodboldverden

Et af de mest ikoniske derbyer i form af Glasgow Rangers og Celtic bliver genoplivet, når de to klubber mødes på lørdag.

Ikke siden begyndelsen af 2012 har Glasgow Rangers og Celtic mødt hinanden, da førstnævnte gik konkurs og røg flere rækker ned. Nu er klubben tilbage i den bedste liga, og dermed bliver det første gang i fire år, at Old Firm løber stablen.

Det bliver med et Glasgow Rangers-hold, der ser radikalt anderledes ud end i de foregående år. Profiler som Philippe Senderos, Clint Hill, Joey Barton og Nico Kranjcar kommer umiddelbart til at spille kampen fra start, mens flere af de 12 nye spillere i klubben, der kom til i sommer, ligeledes kan forvente at figurere i startopstillingen.

Træner Mark Warburton forklarer inden kampen, at han selv og klubben som helhed glæder sig til at opleve atmosfæren i derbyet.

- Vi ser dette som et af de største derbyer i fodboldverden, og det er selvfølgelig en kamp, vi ser frem til, siger Mark Warburton ifølge Sky Sports.

- Vi ser uden tvivl frem til kampen, og vi har skrevet under med flere spillere, som afgjort vil nyde denne slags kampe, men de vil ikke glemme det faktum, at det bare handler om at få tre point mere, afslutter træneren.