Video : Tipsbladet
Rygter

AC Milan-angriber til lægetjek i Sevilla

Andre Silva er til lægetjek i Sevilla lørdag, melder flere spanske og italienske medier.

Andre Silva skiftede fra FC Porto til AC Milan sidste sommer, men efter blot én sæson hos italienerne er han på vej væk igen.

Portugiseren har længe været rygtet til flere forskellige klubber, men det ser ud til, at det bliver Sevilla, der løber med hans underskrift. Han er efter sigende til lægetjek hos den spanske klub lørdag.

Det erfarer flere spanske og italienske medier, heriblandt Marca, AS og Sky Sports Italia.

I første omgang er der angiveligt tale om en etårig lejeaftale. Den indebærer imidlertid en købsoption på knap 225 millioner kroner.

22-årige Silva skiftede sidste sommer til AC Milan for 285 millioner kroner, efter at have scoret 24 mål på 48 kampe for FC Porto. I sin hidtil ene sæson hos AC Milan er det blevet til 10 mål på 40 kampe.