Fredagens rygtebørs (opdat.): Italienske storklubber jagter Arsenal-profil
Foto: Michael Regan/Getty Images
Rygter

Fredagens rygtebørs (opdat.): Italienske storklubber jagter Arsenal-profil

Så er vi klar med et skud dugfriske rygter her på Tipsbladet.dk

Aaron Ramsey fra Arsenal til Juventus eller AC Milan
Note:
Kontraktforhandlingerne mellem Arsenal og Aaron Ramsey er brudt sammen, og dermed er der en fare for, at han forlader klubben gratis næste sommer, hvor han har kontraktudløb. Det vil Juventus og AC Milan muligvis forsøge at udnytte. De to italienske klubber er interesserede.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: London Evening Standard

Cesc Fàbregas fra Chelsea til AC Milan
Note
: Den italienske klub er interesseret i den spanske midtbanespiller, som er røget ud i kulden hos Chelsea. Allerede i januar vil AC Milan forsøge at hente den 31-årige playmaker.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Mundo Deportivo

Paul Pogba fra Manchester United til FC Barcelona
Note:
Det er en offentligt hemmelighed, at der er knas forholdet mellem Manchester United-stjernen Paul Pogba og manager José Mourinho. Det vil FC Barcelona gerne udbytte til sin fordel, og man vil derfor gå benhårdt efter hente den franske verdensstjerne til klubben.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Independent

Tanguy Ndombele fra Lyon til Manchester City
Note:
Det 21-årige midtbanetalent imponerer i Ligue 1, og det har fået Pep Guardiola og Manchester City til at rette kikkerten mod mod Lyon. Man håber at kunne lokke den franske U21-landsholdsspiller til den blå del af Manchester, men det bliver ikke billigt. Ndombele underskreb nemlig en ny femårig kontrakt tidligere på måneden.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Le10Sport

Benjamin Pavard fra Stuttgart til Real Madrid
Note:
Den franske verdensmester var et relativt ubeskrevet blad før VM-slutrunden, men det blev der i den grad lavet om på. På trods af Parvards flotte slutrunde formåede Stuttgart at holde på ham, men det kan måske ændrer sig nu, hvor kæmpeklubben Real Madrid har meldt sig på banen. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport Bild via Metro

Milan Škriniar fra Inter Milan til Manchester United
Note:
Med en lang række flotte præstationer har Milan Škriniar gjort sig særdeles attraktiv hos de største europæiske klubber. Deribland Manchester United, der godt kunne bruge en stærk forsvarsspiller. Derfor er de røde djævle også villige til at betale hele 500 millioner kroner, for den slovakiske centerforsvarer.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

François Kamano fra Bordeaux til Newcastle, Brighton eller Fulham
Note:
Angriberen fra Guinea har tiltrukket sig interesse fra Premier League, hvor hele tre klubber står klar til at kæmpe for hans underskrift i det næste transfervindue. Både Newcastle, Brighton og Fulham følger nemlig 22-årige Kamano, der har imponeret med fem mål i syv kampe indtil videre i denne sæson.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Calciomercato