• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Rygter Oliver Okstrøm

Lørdagens rygtebørs(opdat.): Juventus-spiller kan stå overfor Premier League-retur

Der er godt med varme rygter fra nogle af de største europæiske klubber i dagens samling.

Af Oliver Okstrøm

Youri Tielemans fra AS Monaco til Leicester City
Note:
Brendan Rodgers er villig til at slå transferrekord i Leicester for at gøre aftalen med lejesvenden fra fyrstedømmet permanent. 21-årige Tielemans har gjort det så godt i det engelske, at de vil betale 40 millioner pund for belgieren.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Mirror

Adrien Rabiot fra Paris Saint-Germain til Arsenal, Liverpool eller Manchester United
Note:
Efter Real Madrid angiveligt skulle have trukket sig fra en aftale med den 24-årige franskmand, byder adskillige Premier League-klubber sig til for at skrive med midtbanespilleren, som snart står uden kontrakt. Det er efterhånden svært at sige, hvor Rabiot ender, for han har været rygtet til alle Europas største adresser.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mirror

Juan Cuadrado fra Juventus til West Ham eller Watford
Note:
Colombianeren har udløb med Juventus næste sommer, og det får de engelske klubber til at følge situationen i Torino nøje. Denne sæson har Cuadrado ikke spillet meget på grund af skader, og spørgsmålet er, om det betyder, at Juventus ikke vil forlænge kontrakten.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Tuttosport

Mateo Kovacic fra Real Madrid til Chelsea
Note
: Selvom Chelsea i øjeblikket er ramt af et transferforbud, så kan de måske alligevel få lejesvenden Kovacic tilknyttet i næste sæson også. Planen skulle være at forlænge serberens lejeaftale.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mirror

Ander Herrera fra Manchester United til PSG
Note:
Ander Herrera har kontraktudløb til sommer, og det ser nu ud til, at han har fået en fire år lang kontrakt med PSG.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: AS

Maxime Lopez fra Marseille til Dortmund
Note:
Dortmund ser ud til at være i spidsen i kampen om den centrale midtbanespiller Maxime Lopez, som altså kan give Thomas Delaney konkurrence om spilletiden.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: El desmarque

Dani Ceballos fra Real Madrid til West Ham
Note:
Den engelske London-klub West Ham har udset sig Real Madrid-midtbanespilleren Dani Ceballos som et af klubbens transfermål til sommer.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mirror

Toby Alderweireld fra Tottenham til Juventus
Note
: Juventus leder efter nyt blod til forsvaret, og her skulle 30-årige Alderweireld være en mulighed. Han har en frikøbsklausul på 185 millioner kroner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Superliga

Fra anfører til projektleder

Mads Agesen indstillede i 2018 sin aktive fodboldkarriere for Randers FC, men gør nu comeback for klubben i en stilli...

Mere Superliga

Fokus