Video : Tipsbladet
Serie A

Atalanta-træner: Vi kan opnå alt

Atalantas træner Gian Piero Gasperini tror på, at klubben kan fuldende en fremragende sæson.

Atalanta er både i finalen i den italienske pokalturnering og slås om billetterne til næste års Champions League grundet deres gode ligaplacering. 

I øjeblikket indtager Bergamo-klubben nemlig den fjerdeplads, som giver adgang til de største klubbers turnering. Men der er stadig et stykke vej endnu, før Atalanta endeligt kan fejre, at pladsen er i hus.

I første omgang gælder det et vitalt topopgør mod Lazio søndag. 

- Det er en slags minisæson for os, der venter i de sidste kampe. Vi vil stadig leve i kampen om Champions League-billetterne, selvom vi skulle tabe mod Lazio. Og skulle vi ikke komme i Champions League, så overlever vi også, selvom det selvfølgelig er en drøm for os, siger klubbens træner Gian Piero Gasperini.

Netop Lazio er også modstanderen i pokalfinalen, men succestræneren afviser, at de to kampe kan sammenlignes.

- Det her har intet med pokalturneringen at gøre. Søndag skal vi have fokus på Serie A. For med fire runder tilbage og en tabel, der er så tæt, så er hvert eneste point livsvigtigt, lyder det fra Gasperini.

Inden søndagens opgør har Atalanta ét point ned til Roma på femtepladsen, mens klubben har to point ned til Torino på sjettepladsen. Sidstnævnte har dog spillet en kamp mere.