Video : Tipsbladet
Serie A

Forhandlingerne er gået i gang

AC Milan er klar til at forlænge kontrakten med Simon Kjær.

Efter en begivenhedsrig EM-slutrunde melder hverdagen sig snart igen for Simon Kjær, når han checker ind i storklubben AC Milan. Den danske landsholdsanfører kan med fordel tage sin agent under armen, når han sætter sig på flyveren til Milano.

Han kan nemlig se frem til at blive kaldt til forhandlingsbordet.

Ifølge Corriere dello Sport er dialogen om en kontraktforlængelse til Simon Kjær i gang, og AC Milan ønsker angiveligt at forlænge frem til sommeren 2023. Den 32-årige danskers nuværende aftale udløber om et år.

Simon Kjær skiftede til AC Milan forud for sidste sæson, og han var fast mand i det centrale forsvar, når han ikke var skadet. Kjær noterede sig for 28 kampe i Serie A.

AC Milan sluttede på andenpladsen efter rivalerne fra Inter.