Video : Tipsbladet
Serie A

Ibrahimović' tidligere træner: Han vil slutte karrieren i Italien

En retur til Serie A virkere mere og mere oplagt forZlatan Ibrahimović, og ifølge hans nu tidligere chef i LA Galaxy er klubber som Napoli og AC Milan inde i billedet

Zlatan Ibrahimović har sagt farvel til USA og LA Galaxy efter kontraktudløb, og det er endnu ikke klart, hvad der nu skal ske med den 38-årige svenske superstjerne.

Helt sikkert lader det dog til at være, at han ikke lægger støvlerne på hylden endnu. Tværtimod, og hvis du spørger Ibrahimović' tidligere træner i LA Galaxy, ser fremtiden ud til at ligge i Italien og Serie A. Det udtaler LA Galaxy-træner Guillermo Barros Schelotto ifølge Football Italia til radiostationen Kiss Kiss.

Læs også:Mandagens rygtebørs opdateret: Tottenham på midtbanejagt i Roma

- Jeg ved ikke, hvad Ibra gør nu. Han er en fantastisk spiller, men jeg ved ikke, hvad det næste skridt er for ham. Måske slutter han sin karriere i Napoli eller Milan. Jeg ved ikke hvor, men han vil gerne slutte sin karriere i Italien, og det har han fortjent, siger Guillermo Barros Schelotto.

Han ser et nyt samarbejde med Napoli-træner Carlo Ancelotti, som Ibrahimović spillede under i Paris Saint-Germain, som et oplagt valg.

Læs også:Fredagens rygtebørs: Juventus tilbyder fire spillere i bytte for Pogba

- De kender hinanden godt, og Zlatan har tydeligvis de evner, som Napoli har brug for, mener LA Galaxy-træneren.

Som altid er Zlatan Ibrahimović' veje uransagelige, og det er derfor langt fra til at sige med sikkerhed, hvor karrieren fortsætter for den karismatiske svensker.

Læs også:MLS-chef om Zlatans fremtid: På vej til AC Milan

Læs også:Zlatan har tilbud fra australsk klub

Læs også:Zlatan Ibrahimovic fører an på årets hold i MLS