• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Serie A Jonas Kongerslev Nygaard

Italiensk landsholdsspiller overvejer Atlético-exit

Italiensk landsholdsspiller overvejer Atlético-exit
Illustration

Alessio Cerci har ikke fået meget ud af skiftet til Atlético Madrid, og nu render den italienske angribers tålmodighed snart ud. Et comeback til Serie A er en mulighed.

Af Jonas Kongerslev Nygaard

Alessio Cerci skiftede sidst i transfervinduet til Atlético Madrid efter en god sæson i Torino, men indtil nu har den italienske landsholdsspiller ikke fået alverden ud af turen til den spanske hovedstad. Blot fire kampe har Cerci optrådt, og endnu har han tilgode at starte inde i en kamp for Diego Simeones mandskab.

Det har fået rygterne til at køre om en tilbagevenden til Serie A, og Cerci selv fortæller, at han ikke har den største tålmodighed længere.

- Vi må se, hvad der sker i januar, og det hele kommer an på, hvor meget jeg spiller for Atlético. Jeg kan ikke lide at sidde på bænken, siger han til RAI Sport.

Inter er nævnt som det bedste bud som en ny klub for Alessio Cerci, og klubbens nye træner Roberto Mancini skulle være en stor beundrer af angriberens kvaliteter.

- I Torino fik jeg meget spilletid, men nu mister jeg snart tålmodigheden, fortæller Cerci videre.

Cerci har scoret et enkelt mål for Atlético Madrid, hvilket var i Champions League-kampen mod Malmö FF.

Superliga

Mere Superliga

Fokus