Video : Tipsbladet
Serie A

Kun papirarbejdet mangler: Inter og Tottenham er enige om Eriksen

Christian Eriksen ser ud til at blive Inter-spiller indenfor de kommende dage.

Hverken Inter eller Tottenham har i skrivende stund meldt ud, at Christian Eriksen skifter til den italienske Serie A. Dog ser det ud til, at klubberne nu er blevet enige om en pris for den danske landsholdsspiller.

Det melder en række medier, som blandt andet tæller Sky Sport Italia, Sportitalia og La Gazzetta dello Sport.

Læs også:Eriksens løn i Inter er kommet frem: Kommer til at tjene kassen

Prisen lyder nu angiveligt på 135 millioner kroner for danskeren, der har kontraktudløb til sommer, hvor han kan skifte gratis, hvilket har haft sin indvirkning på prisen. 

Torsdag aften skulle mellemhandlerne Frank Trimboli og Paolo Busardo have spist middag med Inter-direktørerne Beppe Marotta og Piero Ausilio torsdag aften, ligesom de også er blevet set fredag sammen ved Inters hovedkvarter.

Læs også:Holdkammerat forsvarer Eriksen: Han fortjener ikke den slags

Her skulle de eftersigende have kommet til enighed om detaljerne, og papirarbejdet skulle nu være i gang.

Endvidere skulle Christian Eriksen allerede have planlagt, at han skal til lægetjek i klubben på mandag, ligesom det også er kommet frem, at grundlønnen skulle være på 60 millioner kroner om året - dertil kommer bonusser, som kan løfte den samlede løn til 75 millioner kroner, forlyder det.

Hvis Eriksen kommer på plads i Inter i løbet af den kommende uge, så vil han muligvis få debut for Inter 2. februar mod Udinese, der har Jens Stryger Larsen på holdet.

Læs også:Medie: Eriksen skal til lægetjek

Læs også:Transfervarm Vestergaard har fået hjernerystelse: Misser Eriksen-duel

Læs også:Medie: Barcelona blander sig i jagten på Christian Eriksen