Legende siger farvel efter VM
Illustration
Serie A

Legende siger farvel efter VM

Andrea Pirlo kvitter det italienske landshold efter VM i Brasilien næste år.

Det italienske landshold mister sin måske største profil efter VM i Brasilien i 2014. Juventus-spilleren Andrea Pirlo siger nemlig stop på det italienske landshold efter slutrunden.

På det tidspunkt er midtbanegeneralen 35 år, så beslutningen så lige om hjørnet, siger Pirlo.

- Vi er nødt til at lade de unge spillere komme til. På klubplan vil jeg spille så længe, jeg har lysten, passionen og fornemmelsen af, at jeg er vigtig for holdet. Hvis jeg mangler en af de tre ting, så vil jeg være den første til at sige stop, siger Andrea Pirlo.

Den 33-årige spiller har spillet i blandt andre Inter og Milan og blev omskolet fra angriber til defensiv midtbanespiller. Siden har han vundet Champions League to gange og det italienske mesterskab tre gange. Men der er stadig lyst til at vinde mere.

- For mig er det en drøm at vinde Champions League med Juventus, forhåbentlig allerede i næste sæson, siger Pirlo, der med Juventus ser ud til at vinde det italienske mesterskab igen i år.

Hvorvidt en fremtid som manager i Juventus venter for den dygtige italiener, er Pirlo ikke meget for at spå om.

- Kunne jeg være en fremtidig manager i Juventus? Nej, Conte er her, siger Pirlo.