Officielt: Caldara og Higuain til Milan - Bonucci til Juventus
Foto: Getty Images
Serie A

Officielt: Caldara og Higuain til Milan - Bonucci til Juventus

Trio-handlen med Caldara, Higuain og Bonucci er nu faldet på plads mellem Juventus og Milan.

Det blev kun til én sæson i AC Milan for Leonardo Bonucci. Nu er han tilbage i Juventus, mens Mattia Caldara ryger den anden vej, ligesom Gonzalo Higuain kan se frem til et lejeophold i Milano-klubben.

Det melder de to klubber ud på deres officielle hjemmesider.

Juventus melder samtidig, at aftalen mellem dem og AC Milan angående Gonzalo Higuain bliver med en leje-pris på 135 millioner kroner, hvorefter de har en købsoption på argentineren på 265 millioner kroner.

For Bonuccis vedkommende er han kommet på en fem år lang kontrakt, og det menes, at han tager et stort lønfald i forbindelse med skiftet til Juventus. Caldara er ligeledes kommet på en kontrakt på fem år.

De to spillere bytter lige over uden yderligere betalinger.

Juventus har i forbindelse med Bonucci-tilgangen slået fast, at man nu er klar til at vinde trofæer sammen igen, mens Milan peger på, at det er et stort skidt mod den nye æra, som de nye ejere i klubben taler om.