Parma tog vigtig sejr mod Napoli
Illustration
Serie A

Parma tog vigtig sejr mod Napoli

Parma spillede sig tilbage i kampen om de europæiske billetter i Serie A med sejr over Napoli.

Napoli kæmpede for at holde trit med Roma i toppen af Serie A og var fulde af selvtillid efter sidste weekends flotte 2-0-sejr over Juventus, mens Parma, der har imponeret de fleste med en indtil nu flot sæson i det italienske, skulle tilsvarende forsøge at holde snor i Inter, så der var masser på spil i kampen mellem de to stærke mandskaber.

Efter en 0-0-stilling ved pausen faldt afgørelsen efter 55 minutters spil. Et indlæg endte hos Marco Parolo, der sikkert satte bolden i kassen. Den føring holdt kampen ud, og dermed kunne Parma tage alle tre point mod Napoli. Parma kravler op på sjettepladsen, hvor de er á point med Inter, der i øjeblikket sidder på den Europa League-givende femteplads.

Napoli bliver med nederlaget en anelse distanceret af Roma på Serie A's andenplads. Rafa Benitez tropper har otte point op til dem, mens Fiorentina er ni point efter Napoli på tredjepladsen.