Reina færdig i Napoli
Illustration
Serie A

Reina færdig i Napoli

Rafael Benitez afviser, at Pepe Reina spiller i Napoli i næste sæson.

Den 32-årige keeper, der i øjeblikket slikker sårene sammen med resten af den spanske trup efter lussingen fra Holland ved VM, skal ikke forvente at have en fremtid i Napoli. 

Det fortæller Rafael Benitez ifølge BBC.

- Vi leder ikke efter en målmand. Vi har tre dygtige i vores trup.

Benitez refererer til Rafael Cabral, Mariano Andujar og Roberto Colombo, hvor det må formodes, at Cabral bliver den faste mand mellem stængerne.

Pepe Reina står derfor til at retunere til Liverpool, hvor han har to år tilbage af sin kontrakt.