Video : Tipsbladet
Serie A

Roma-boss: Vil gøre alt for at beholde Chris Smalling

Roma vil rigtig, rigtig gerne beholde Chris Smalling, der aktuelt er udlejet til klubben fra Manchester United.

Chris Smalling forlod England og Manchester United i sommer til fordel for italienske Roma på en lejeaftale, og luftændringen har givet pote for den engelske stopper.

Den 30-årige stopper har været fast mand for Roma i denne sæson og har spillet 21 kampe i Serie samt fem i Europa League. Og i den italienske hovedstadsklub håber de også, at de kan beholde Smalling på en permanent aftale.

Det understreger Paulo Fonseca, der er cheftræner i Roma.

- Jeg vil gøre alt for at beholde ham i Roma til næste år. Jeg ved, at han vil blive. Lad os se, hvad der sker, siger Fonseca ifølge Football Italia.

Læs også:Enighed blandt klubberne: Serie A skal færdigspilles

- Han er en fantastisk mand - så ydmyg og professionel. Han er elsket af fansene og har etableret sig som en af lederne i omklædningsrummet. Det er ikke let for engelske centrale forsvarere at tilpasse sig så hurtigt til italiensk fodbold, og historikken er ikke god. Men han har været fantastisk.

Chris Smalling skal efter planen tilbage til Manchester United den 30. juni, hvor lejeaftalen udløber. I Manchester United er han på kontrakt indtil 2022. 

Læs også:Medie: To Serie A-klubber lurer på dansk landsholdsspiller

Læs også:Medie: Tre nedrykkere i Serie A uanset hvad