Video : Tipsbladet
Serie A

Træner i danskerklub er ked af, at han gjorde stjerne sur med udskiftning

Luca Gotti er ked af, at han gjorde en af Udineses stjernespillere sur i sejren over Spezia.

Kort efter at Udinese og Jens Stryger Larsen var kommet foran i opgøret mod Spezia blev den tidligere FC Barcelona-spiller Gerard Deulofeu skiftet ud med Fernando Llorente.

Udskiftningen var Deulofeu ikke tilfreds med, selvom den kom efter en times spil.

Læs også:Efter skuffelse: Atalanta-chef fremhæver Joakim Mæhle

Men nu forsøger Udineses træner Luca Gotti at tale situationen til ro. Udinese vandt trods alt opgøret 1-0, selvom de var en mand i undertal.

- Jeg er selvfølgelig altid ked af, når en spiller bliver skuffet.

Læs også:Effektive Napoli sejrede mod Cornelius' Parma

- Men i dag bliver han nødt til at være glad. Han spillede en god kamp og skubbede kampen i den rette retning.

- Og så er jeg sikker på, at Deulofeu kan forstå, at vi havde mere brug for en spillertype som Fernando Llorente på det tidspunkt, hvor jeg lavede udskiftningen, forklarer Udineses træner.

Den spanske angriber Fernando Llorente er ny mand på Dacia Arena i Udine, efter han skiftede til klubben tidligere på ugen. Han har tidligere spillet i storklubber som Juventus, Sevilla og Tottenham, mens han trak i Napolis lyseblå trøje før skiftet til Jens Stryger Larsens klub.

Læs også:Mæhle og co. skuffede hjemme mod Lazio

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:- Han kan levere fremragende præstationer