Video : Tipsbladet
Skandinavien

Avis: Intet Bendtner-skifte - bliver i Rosenborg

Nicklas Bendtner kommer ikke til at forlade Rosenborg i dette transfervindue.

- Som jeg har sagt tidligere, forventer jeg at blive i Rosenborg endnu en sæson.

Sådan sagde Nicklas Bendtner i sidste uge til den norske avis, VG. Sidenhen har der dog været interesse fra den franske klub, Bordeaux, hvor klubbens træner, Gustavo Poyet, har talt varmt om den danske angriber.

Selvom den franske klub angiveligt også har afgivet et bud på den tidligere Arsenal-spiller, så kommer han ikke til at forlade Rosenborg i denne omgang.

Nicklas Bendtner har besluttet sig for at blive i Rosenborg for at øge sine chancer for at komme med det danske landshold til VM i Rusland til sommer, og herefter håber angriberen på, at han igen kan få et tilbud om at komme afsted til en større liga end den norske. Det skriver Ekstra Bladet.

Med 19 mål i Eliteserien for Rosenborg i sidste sæson blev Bendtner topscorer i den bedste norske række, og succesen for den norske storklub var med til at få ham tilbage i varmen på det danske landshold.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.