Video : Tipsbladet
Skandinavien

Avis: Rosenborg tæt på stor norsk profil

Rosenborg meldes tæt på at hive den mangeårige Hertha Berlin-spiller Per Ciljan Skjelbrd hjem til Norge.

Rosenborg meldes tæt på at hente en stor norsk profil hjem.

Adresseavisen skriver, at Rosenborg og den mangeårige Hertha Berlin-spiller Per Ciljan Skjelbred efter lange forhandlinger er tæt på at nå til enighed. Den 32-årige midtbanespiller tørnede også ud for Rosenborg, inden han tog til udlandet, og den norske avis kalder Skjelbred for "én af Rosenborgs største profiler i nyere tid". 

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Ifølge Adresseavsen må Rosenborg dog vente lidt endnu på Per Ciljan Skjelbred, selv om transfervinduet fortsat er åbent i Norge. Planen er, at midtbanespilleren gør sæsonen færdig i Hertha Berlin, inden han vender hjem til Trondheim til sommer. 

Per Ciljan Skjelbred vil imidlertid ikke være spilleberettiget for Rosenborg før 1. august, hvor sommerens transfervindue åbner i Norge.

Læs også:Tysk stjerne har frikøbsklausul: Fem klubber står klar i kulissen

Nordmanden debuterede for Rosenborg som 16-årig, og han har tidligere været anfører for Hertha Berlin. I denne sæson har han været på banen i 16 af 21 Bundesliga-kampe for hovedstadsklubben.

Per Ciljan Skjelbred stoppede på det norske landshold i 2017 efter 43 landskampe. 

Læs også:Under tre måneder: Klinsmann færdig som træner i Hertha Berlin

Læs også:Officielt: RB Leipzig sender brasilianer til Hertha

Læs også:Hany Mukhtar glæder sig over stor rolle i Nashville SC