Dansker prøvetræner med norsk Tippeliga-klub
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Skandinavien

Dansker prøvetræner med norsk Tippeliga-klub

Morten Beck prøvetræner med danskerglade Sarpsborg 08 efter et succesfuldt ophold på Island.

Højrebacken Morten Beck forlod i marts SønderjyskE til fordel for vulkanøen Island og klubben KR, og her har danskeren haft så stor succes, at det kan have åbnet en dør til noget større.

Således jagter Morten Beck i øjeblikket lykken i den norske Tippeliga-klub Sarpsborg 08, hvor han er til prøvetræning. Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Sarpsborg 08 er på sjettepladsen i Tippeligaen, og ender Morten Beck med at få en kontrakt med klubben, bliver han holdkammerat med landsmændene Matti Lund Nielsen, Steffen Ernemann og Patrick Mortensen.