Video : Tipsbladet
Skandinavien

Hammarby-profil vil have Zlatan til klubben: Han har en speciel aura

Den svenske danskerklub bør forsøge at hente Zlatan Ibrahimovic, siger en af klubbens profiler.

Mens Serie A er sat på standby som følge af coronakrisen, holder AC Milans svenske stjerne Zlatan Ibrahimovic formen ved lige hjemme i Sverige. Fredag trænede han med i Hammarby IF, og igen mandag var han at finde på træningsbanen med Hammarby.

Der er en god grund til, at Ibrahimovic træner med i netop Hammarby – han er nemlig medejer af klubben.

Læs også:Zlatan Ibrahimovic træner med hos Hammarby igen

Men Hammarbys midtbaneprofil Imad Khalili håber dog også, at Zlatan Ibrahimovic snart kan trække i holdets trøjer og hjælpe til på banen. Ibrahimovic’ kontrakt med AC Milan udløber således til sommer, og her vil Khalili altså have den svenske superstjerne til Hammarby.

- Ja, selvfølgelig må vi prøve at få ham hertil. Jeg tror, at alle, der spiller fodbold, bare vil spille fodbold, når de har været lidt væk fra spillet. Jeg tror, det er sådan, han har det.

Læs også:Simon Kjær slår fast: Vil blive i AC Milan

- Det er klart, at jeg håber, at han kommer hertil, men jeg ved det ikke. Vi får se, hvad der sker, siger Imad Khalili til Fotbollskanalen og tilføjer:

- Han har en speciel aura. Når man går forbi ham, kan man mærke det - men når du ikke træder på flyet, tænker du ikke på det.

I Hammarby er der også tre danskere på holdkortet. David Ousted, Mads Fenger og Jeppe Andersen er alle på kontrakt i den svenske klub. 

Læs også:Tidligere Malmö-spiller: Zlatan prøver at gøre sig uvenner med mange

Læs også:MLS-spiller husker Zlatan: Han svinede sin holdkammerater hele kampen

Læs også:Var på tale i europæiske storklubber - nu har Zlatan slået klo i 17-årig