Video : Tipsbladet
Skandinavien

Svensk statsminister kritiserer fodboldforbund: Uansvarligt

Sveriges statsminister er ikke tilhænger af, at seniorfodbold genoptages i Stockholm fredag.

Fobolden har i den seneste tid ligget stille i Sverige som følge af coronakrisen, men nu begynder de igen at spille i hovedstaden.

I Stockholm har det lokale fodboldforbund således besluttet igen af afvikle seniorkampe, og kampene i 4. til 7. division for herre samt 3. til 5. division for kvinder vil blive genoptaget allerede fredag.

Beslutningen møder dog hård kritik fra Sveriges statsminister, Stefan Löfven. 

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Tidligere Superliga-spiller rygtes til Premier League

- Jeg elsker fodbold, jeg vil se fodbold så ofte jeg kan, men tiden er ikke inde til at afvikle seniorkampe, siger Stefan Löfven til Aftonbladet og fortsætter:

- Alle, der før har spillet, ved, at det går højst et minut, før man har den første nærkamp. Der kan man inficere hinanden, men også skade dig selv og dermed optage en plads hos sundhedsvæsenet, som en anden havde brug for.

Statsministeren kalder samtidig beslutningen for unødvendig og uansvarlig.

Læs også:Forsamlingsforbud forlænget: Tyskland overvejer kampe uden tilskuere

- Vi må alle indse, at dette er en særlig krise. Folk er syge, mennesker dør af denne virus, og andre arbejder meget hårdt i sundhedsvæsenet for at klare dette. At ville starte seniorfodbolden, som planlagt, selvom man ved, at der er risiko for infektion og skader i forbindelse med kampe – det, mener jeg, er unødvendigt og uansvarligt, siger Stefan Löfven.

Mens de lavere divisioner starter i Stockholm fredag, har flere Allsvenskan-klubber planlagt en træningsturnering i starten af maj. 

Læs også:Kæk Braithwaite: Jeg er den hurtigste i Barca

Læs også:Avis: Jess Throup og Gent tæt på ny keeper

Læs også:Må vente på vaccine: Ingen fyldte PL-stadions de næste 18 måneder