Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-angriber scorer ovenpå hovedskade: Jeg frygtede den

Hollandske Tom van Weert har været ude i to måneder med en hovedskade. Nu føler AaB-angriberen sig klar igen.

Tom van Weert stod for et af målene, da AaB vandt 4-0 over AC Horsens søndag. Dermed er den hollandske angriber stærkt tilbage efter et skadesforløb på to måneder.

Det var en af flere hovedskader gennem karrieren, som har holdt ham ude.

- Det chokerede mig efter AGF-kampen, at jeg fik endnu en hovedskade. Det tog længere tid denne gang, og jeg frygtede for den.

- Hver uge tog jeg små skridt, og jeg begyndte at træne efter fire uger. Men de efterfølgende fire ugers træning har været svære. Det er noget, som jeg også har mærket til i min fritid, fortæller Tom van Weert.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da AaB klædte Horsens af i Aalborg

Den seneste måned har hollænderen trænet med i den nordjyske klub. I sidste uge fik han så spilletid i en testhamp mod tyske Hamburger SV.

I den tid har han arbejdet på at turde kaste sig ind i kampsituationer. Søndag scorede Tom van Weert så med hovedet.

- Det er vigtigt, at jeg ikke trækker mig i de situationer. Det har vi arbejdet meget med, og jeg har en god følelse.

- Målet betød en del for mig, når jeg har sagt til træneren, at jeg er klar. Nu føler jeg ikke noget og kan bare bygge på, siger hollænderen.

Læs også:AaB sikrer storsejr efter rødt kort til Horsens

Cheftræner Jacob Friis kan glæde sig over, at angriberen er tilbage på banen i AaB. Her er angrebskollegaen Mikkel Kaufmann nemlig også skadesramt.

- Det er kørt efter bogen. Man tager ikke nogen chancer og venter til, at han selv synes, at han er klar.

- Det handler om tålmodighed. Det har både han og klubben haft. Det er noget mentalt, som han skal arbejde med, siger Friis.

I søndagens superligaopgør mod AC Horsens spillede den alsidige AaB-spiller Frederik Børsting som den forreste mand for nordjyderne.

/ritzau/

Læs også:Bedst og værst: AaB straffede igen Horsens, hvis anfører dummede sig

Læs også:Video af underkendt AaB-mål: Kæmpe dommerfejl, mener kommentatorer

Læs også:Udlejet AaB'er i Vendsyssel: Min førsteprioritet er at blive