Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-målskytte: Blev unødvendigt spændende til sidst

Det blev unødvendigt spændende mod slutningen af AGF's opgør mod AaB, mener Patrick Mortensen.

AGF skulle have lukket søndagens opgør mod AaB noget før, siger Patrick Mortensen til stiften.dk.

I første halvleg var århusianerne nemlig kommet foran på en scoring af Bror Blume, og her havde angriberen gerne set, at man havde scoret til 2-0 afgjort kampen. I stedet fik Kristoffer Pallesen udlignet et kvarter inde i anden halvleg.

Læs også:Se AGF tage et vigtigt skridt mod bronze-medaljerne

- Det ærgrer mig lidt, at vi ikke får lukket kampen noget før til 2-0, og at de i stedet får udlignet på en halv chance. Det var vel noget af det første, de for alvor var kommet frem til, og det var irriterende. Men jeg synes omvendt, at vi igen viser karakter, vender billedet med to mål.

- Det bliver så unødvendigt spændende til sidst, men det er ikke fordi, vi føler os presset. En god sejr for moralen, og en sejr, der giver masser af energi til de kommende kampe, udtaler han til stiften.dk.

Læs også:Frustreret AaB’er: Det her skal evalueres og smides i skraldespanden

Patrick Mortensen scorede til både 2-1 og 3-1 senere i opgøret, inden Lucas Andersen reducerede med få minutter tilbage.

AGF har nu 47 point på Superligaens tredjeplads.

Læs også:David Nielsen om bronze-favoritværdighed: Kan da godt være

Læs også:Priske: Sjældent at man kan dominere så meget i Farum

Læs også:AaB-træner: Svært, når man ikke har hjerte med