Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen om bronze-favoritværdighed: Kan da godt være

David Nielsen vil gerne påtage sig bronze-favoritværdigheden, som Superligaen i øjeblikket ser ud.

Af kandidaterne til bronzemedaljerne var AGF det eneste hold, der søndag tog tre point.

AaB, FC Nordsjælland og Brøndby IF tabte alle deres kampe, og det betyder, at århusianerne nu har fem point ned til netop Brøndby på tredjepladsen.

AGF-træner David Nielsen vil derfor også sige, at man lige nu er favoritter til bronzemedaljerne.

- Det kan da godt være. Vi har i hvert fald flere point end de andre lige nu, og så må tiden vise, hvem der er bedst. Vi har lige spillet en kamp, der var væsentlig hårdere end de to første kampe, vi har spillet, og det var godt for os, siger han til TV3+.

Læs også:AGF slutter grundspillet med sejr i Aalborg

AGF vandt 3-2 over AaB, og David Nielsen var særligt tilfreds med sine unge spillere.

- Jeg synes, at vi kommer op og leverer en rigtig stærk indsats. Vi har nogle unge spillere, der kommer ind og får bidraget på en rigtig god måde.

- Benjamin (Hvidt, red.) starter og spiller en super kamp på midten, og så får vi Albert (Grønbæk, red.) ind, hvilket gør, at vi holder vores tryk, og han er med til at vinde kampen for os.

I midtugen venter nu en pokalsemifinale mod netop AaB, og der er altså fortsat mulighed for, at AGF kan tage to gange sølvtøj i denne sæson. Men det tænker David Nielsen ikke meget på endnu.

Læs også:Se AGF tage et vigtigt skridt mod bronze-medaljerne

- Det er ikke det, vi tænker så meget på. Vi ved, at det her var en Superliga-kamp. På onsdag venter der en semifinale i pokalturneringen. Begge hold har arbejdet stenhårdt for at komme frem til semifinalen, og det bliver en helt ny kamp.

- I dag lykkedes vi med mange af de ting, vi gerne ville, og så må vi se, om vi kan gøre det på onsdag også. Men jeg er helt sikker på, at AaB kommer til at bide fra sig.

SønderjyskE-AC Horsens mødes i den anden semifinale i Sydbank Pokalen.

Læs også:Klubberne har valgt: Sådan ser Superliga-puljerne ud

Læs også:Frustreret AaB’er: Det her skal evalueres og smides i skraldespanden

Læs også:Solbakken om N'Doye: Har ikke været udenfor en dør siden Celtic