Alt om FC Midtjylland: Finder de midtjyske stjerner formen?
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Alt om FC Midtjylland: Finder de midtjyske stjerner formen?

Tipsbladet.dk ser frem mod forårsstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold. Denne gang FC Midtjylland.

Superligaen er lige om hjørnet, og tipsbladet.dk sætter i denne serie fokus på hver enkelt Superliga-klub og ser frem mod forårets udfordringer.

Denne gang FC Midtjylland

Vintertransfers:
Ind
: Janus Drachmann (SønderjyskE), Marc Dal Hende (SønderjyskE), Simon Kroon (SønderjyskE)

Ud: Marco Larsen (HB Køge, leje), Zackarias Faour (lejeaftale udløb), Martin Pusic (Sparta Rotterdam, lejeaftale), Anders Hagelskjær (Skive IK, lejeaftale), Jakub Thomsen (Skive IK, lejeaftale), Kristoffer Olsson (AIK), Patrick Banggaard (Darmstadt)

Træningskampe:
FC Midtjylland - Vendsyssel 2-2
FC Midtjylland - Silkeborg IF 1-2
FC Midtjylland - Skive 4-1
FC Midtjylland - AIK 1-1
FC Midtjylland - BK Häcken 1-2

Bud på idealopstilling (4-1-4-1): Dahlin - Nissen, Hansen, Riis, Novak - Sparv - Kroon, Poulsen, van der Vaart, Duelund - Onuachu

Placering før foråret: Nummer tre med 32 point. 

Status:
FC Midtjylland hentede tre SønderjyskE-spillere, hvor Simon Kroon i første omgang ligner en forstærkning til startopstillingen. Dal Hende og Drachmann er i hård konkurrence med Novak og Sparv. Truppen har udfordringer i foråret, hvor Kristian Riis får chancen i midterforsvaret ved siden af Kian Hansen, og hvor alternativerne er Markus Halsti og Rasmus Nicolaisen. Også i angrebet er der spørgsmålstegn, hvis Paul Onauchu eller Bruninho får skader eller karantæner. Foråret skal vise, om FCM's unge talenter er gode nok, hvis der bliver brug for dem.

Styrker:
Midtbanen er ret stærk i FC Midtjylland, hvor Jonas Borring, Mikkel Duelund, Rilwan Hassan, Simon Kroon og Gustav Wikheim står som fem stærke kort. Samtidig har unge Mikael Anderson vist sig godt frem i testkampene, og backerne Marc Dal Hende og Filip Novak kan flyttes længere frem i banen. På den centrale midtbane er Janus Drachmann i hård konkurrence med Tim Sparv, Rafael van der Vaart og Jakob Poulsen om spilletid.

Svagheder:
Kan Kristian Riis løfte efter salget af Patrick Banggaard i det centrale forsvar, og hvad sker der, hvis Kian Hansen bliver ramt af en skade i forsvaret? Spørgsmålstegn er der også i angrebet, hvor Bruninho var skadet det meste af efteråret, og hvor Paul Onuachu trods et stort talent skal blive mere træfsikker foran mål og stabil i sine præstationer.

Lad være at gøre det igen:
FC Midtjylland skal finde mere stabilitet, hvis det skal ende med medaljer i 2017. Klubben havde for eksempel en august måned, hvor klubben spillede fire kampe i Superligaen og blot fik et enkelt point. Udfald som disse giver ikke medaljer i den sidste ende.

Han bliver vigtig:
Tim Sparv er en af ligaens bedste spillere. Han er ikke specielt hurtig, men han er klog, god med bolden og en af Superligaens største ledere. Sad ude i meget af efteråret, og det er også en af forklaringerne på, at FC Midtjylland aldrig fandt den nødvendige stabiltet.

Hold øje med:
Alle øjne vil hvile på Kristian Riis, der nu får alle tiders mulighed for at erstatte Patrick Banggaard i det centrale forsvar for FC Midtjylland. Kristian Riis er en spændende ung spiller, der har vist potentiale, og nu regner FCM med ham.

Spørgsmålstegnet:
Man kan godt stille spørgsmålstegn ved Rafael van der Vaart. Nu får han en hel opstart til at bevise sig og komme i form, og så skal det også gerne overføres til banen, hvor FC Midtjylland håber på at få mere ud af den rutinerede hollænder. Hans form skal være bedre end det, man så i efteråret.

Nøglen til succes:
Kan profilerne og de erfarne spillere som Jakob Poulsen, Tim Sparv og Kian Hansen holde sig skadesfri, venter der formentlig et godt forår for FC Midtjylland, som fortsat må siges at være favoritter til at tage tredjepladsen, selv om klubben aktuelt ligger á point med Randers FC. Kan klubben komme godt fra start i foråret, og har Brøndby IF startvanskeligheder, skal man heller ikke udelukke, at klubben kan nærme sig Brøndby i kampen om andenpladsen i Superligaen, omend der er hele 10 point op.

Vidste du, at...
Nu hvor Martin Pusic ikke længere er i FC Midtjylland, og dermed ikke kan tage et straffespark fra Jakob Poulsen, er der gode chancer for, at mr. 100 procent i foråret fører mål til sine fem efterårsscoringer. Jakob Poulsen har sparket ni straffespark i Superligaen for FC Midtjylland, og han har scoret på alle ni.

Bud på placering:
2-4

Forårspremiere:
FC Midtjylland - Viborg FF, søndag den 19. februar klokken 18.00.

Statistik: