Superliga

Amankwah om Hobro-exit: Siger farvel med tårer i øjnene og smil på læben

Hobros forsvarsprofil Yaw Amankwah takket Hobro-fansene i et åbent brev, efter det tirsdag blev offentliggjort, at nordmanden forlader Superliga-klubben.

Med ønsket om at vende hjem til Norge har Hobro tirsdag taget afsted med Yaw Amankwah, der i den forgangne sæson, hvor Hobro sikrede sig overlevede, var en fast del af klubbens forsvar.

Nordmanden selv fortæller, at der langt fra var tale om en nem beslutning. Det sker i et åbent brev, hvor Amankwah siger farvel til Hobro IK og klubbens fans.

- Jeg skriver det her brev med tårer i øjnene, fordi det er trist at forlade en klub, en by og en masse mennesker, som jeg har nået at blive så glad for i mine to og et halvt år her. Men samtidig er det med et smil på læberne, fordi vi har skabt så mange gode minder sammen, skriver Amankwah i brevet, som Hobro har lagt på klubbens hjemmeside.

Yaw Amankwah nåede at være i Hobro i to og halv sæson og spillede i perioden 48 Superliga-kampe.