Medie: Brøndby jagter tysk angriber
Foto: Getty Images
Superliga

Medie: Brøndby jagter tysk angriber

Den tyske angriber, Mirkan Aydin, har kontraktudløb hos Altınordu F.K. til sommer, og en af angriberens bejlere er efter sigende Brøndby IF.

Brøndby IF kan miste flere angriberprofiler til sommer, hvor Teemu Pukki har kontraktudløb og rygtes til Røde Stjerne Beograd, mens Jan Kliments lejeaftale ophører.

Det betyder, at der sandsynligvis skal nyt blod til klubben, og her er den tyske angriber, Mirkan Aydin, efter sigende et emne.

Det melder det tyske medie, fussballtransfers.com.

Aydin har i denne sæson optrådt for Altınordu F.K. i den næstbedste tyrkiske række, hvor han har scoret 13 mål på 33 kampe. Han har kontraktudløb til sommer, og her skulle Brøndby IF altså være interesserede i at tilknytte den 30-årige tysker.

Mediet melder samtidig, at Brøndby IF til gengæld kan få konkurrence fra FC Utrecht og Holstein Kiel, der ligeledes er interesserede.

Foruden Altınordu F.K. har Aydin optrådt for blandt andre VfL Bochum i 2. Bundesliga og Dalkurd FF i den svenske Supperettan.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.