Avis: Thiago Silva binder sig til PSG
Illustration
Superliga

Avis: Thiago Silva binder sig til PSG

Thiago Silva skriver ifølge L’Equipe under på en ny forbedret kontrakt med Paris Saint-Germain, der skal holde ham fra at flirte med Barcelona.

Thiago Silva har ligesom Marco Verratti valgt at skrive under på en forbedret kontrakt med Paris Saint-Germain. 

Den 28-årige midterstopper har hidtil været et mål for Barcelona denne sommer, men han ser nu ud til at skrive under på en ny aftale, der vil binde ham til PSG fremtil 2018.

Den franske avis L'Equipe rapporterer, at den brasilianske forsvarsspiller står til at få en lønforhøjelse hele på 15 millioner kroner per år.

De endelige detaljer i kontrakten skulle efter sigende have været aftalt i lørdags, der betyder at klubkaptajnen nu kommer til at tjene hele 90 millioner om året efter skat. Silva ventes at skrive under på aftalen i midten af august.

Udover en forbedret grundløn kan Silva også drage fordel af en række performance-baserede bonusser. Til gengæld har hans klub har modtaget en garanti for, at han ikke vil forsøge at forlade Paris i den kommende sæson.

Silva, som var kaptajn for Brasiliens landshold, som vandt Confederations Cup i juni, vil være 33, når den nye aftale udløber.