• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Bartolec er slet ikke i tvivl: FC København er bedst i Skandinavien

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Før mødet med Malmö FF fortæller Karlo Bartolec blandt andet, hvorfor han valgte at skifte fra FC Nordsjælland til FC København.

Af Kenneth Jensen

Der var andre muligheder, men den kroatiske højre back Karlo Bartolec valgte lidt overraskende at blive i Danmark, da han i sommer forlod FC Nordsjælland i en stor milliontransfer.

Kroaten, 24 år, er nu på kontrakt hos de danske mestre fra FC København, og han er slet ikke i tvivl om, at det var det rigtige skifte i sommer, fordi FCK allerede har vist, at man er i stand til at sælge spillere til store adresser i Europa. Denne sommer blev Denis Vavro solgt til SS Lazio, Robert Skov blev solgt til tyske Hoffenheim, Jesse Joronen og Peter Ankersen til henholdsvis Brescia og Genoa.

Læs også:Både Stage og Fischer er med i truppen til Malmö-kampen

Og Karlo Bartolec håber, at han kan være en af de næste i rækken.

- FCK er nummer et i Danmark og bedst i Skandinavien. Det er en god klub og et stort skridt. Klubben kommer i Champions League, og jeg synes, det er på et højt niveau, når man kæmper med andre mesterhold. Spiller jeg godt her i et, to eller tre år, tror jeg også, at mulighederne for at komme til en stor liga er til stede, siger kroaten til Fotbollskanalen.se.

Læs også:Superligaens bedste: AGF bringer sig i front

Blandt andet var der interesse i Bartolec fra Bundesligaen og La Liga, og også nationen har fået øjnene op for højrebacken, der i sidste sæson fik debut på landsholdet og alt i alt står noteret for fire landskampe for Kroatien.

I FC København kæmper Karlo Bartolec en hård kamp med Guillermo Varela om pladsen som førstevalget på højrebacken, og det ligner, at kroaten er lidt foran for tiden. 14 gange har Bartolec spillet i denne sæson, mens Varela har fået 12 kampe.

Opgøret mellem Malmö FF og FC København spilles torsdag aften klokken 21.00, og her skal Bartolec altså vise, at FCK er bedst i Skandinavien.

Læs også:FCK klar til opgør mod lilleputter: Sparer kun få store navne

Læs også:FCK-spiller fortsat inde i varmen hos viceverdensmestrene

Læs også:FC Nordsjælland om nyindkøb: Vi har fulgt ham i to år

Superliga

Mere Superliga

Fokus