Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: FC Nordsjælland har fundet en ny angrebsstjerne

Vi har zoomet ind på kampen mellem AGF og FC Nordsjælland, hvor en ung angriber gjorde opmærksom på sig selv.

AGF - FC Nordsjælland 1-1 (0-1)
0-1 Andreas Skov Olsen (4')
1-1 Jakob Ankersen (71')

Kampens bedste

AGF:

AGF blev bedre og bedre som kampen skred frem, og de havde især stor gavn af Jakob Ankersen, der gennem 90 minutter var godt spillende, og så krydrede han indsatsen med et mål. 

FC Nordsjælland:

Kasper Hjulmand har givet chancen til 18-årige Andreas Skov Olsen i angrebet, og mod AGF betalte teenageren tilbage med en flot scoring. Derudover var han kampen igennem en kilde til uro i AGF-forsvaret. Det tegner godt for fremtiden i Farum, der igen ser ud til at have opfostret en spændende angriber. 

Kampens værste

Allerede efter 24 minutter måtte Pierre Kanstrup lade sig udskifte grundet en skade, men AGF-anføreren var forinden direkte impliceret i FC Nordsjællands føringsmål, og han havde desuden store problemer med de hurtige modstandere. 

Kampens detalje

Anførerbindet skiftede ejer på begge mandskaber i løbet af kampen. Mads "Mini" Pedersen gav det videre til Victor Nelsson, og hos AGF bar både Pierre Kanstrup, Jens Stage og Niklas Backman anførerbindet.