Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Nilsson scorede igen, og Esbjerg-anfører var i problemer

Tipsbladet.dk zoomer ind på det første opgør mellem Silkeborg IF og Esbjerg fB.

Tipsbladet.dk i Jysk Park

Silkeborg IF - Esbjerg fB 1-0 (0-0)

1-0 Gustaf Nilsson (72')

Kampens bedste:

Silkeborg IF:
Det var ikke sådan, at Gustaf Nilsson bare gjorde, hvad der passede ham. Men han trak et straffespark på flotteste vis i første halvleg, og han scorede det vigtige 1-0-mål efter endnu en farlig Silkeborg-dødbold. Det var fjerde kamp i træk, han kom på tavlen. Man må sige, han er vågnet op til dåd i nødens stund for sin klub.

Esbjerg fB:
Det er ikke, fordi automatpiloten er trykket i bund, at vi nævner Anders Dreyer på denne plads. Men ligesom han så ofte i denne sæson har været sit holds bedste, var han det igen torsdag aften. Topscoreren i 1. division satte både holdkammeraterne op, løb kontra og driblede uden om sin direkte modstander flere gange. Manglede kun en scoring.

Kampens værste:
Ingen faldt helt igennem, men højre side af Esbjerg-forsvaret havde det svært. Jeppe Brince begik straffespark, og Nikolaj Hagelskjær kom igen og igen i problemer over for Gustav Dahl. Silkeborg-backen så simpelthen hurtigere ud end sin kollega fra EfB. Det kostede også en advarsel til anfører Hagelskjær undervejs.

Kampens detalje:
Godt nok brændte Davit Skhirtladze sit straffespark, men det skal ikke tage noget fra ham, der trak det. Gustaf Nilsson var alene med tre-fire spillere, satte dem af med ét genialt træk og ville have været alene igennem med målmanden, hvis ikke Jeppe Brinch havde fældet ham. Suverænt.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.