Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen jubler over træningslejr: Vi har ikke kunnet få bedre forhold

AC Horsens rejste som det eneste Superliga-hold til Gran Canaria på træningslejr, og det var en god beslutning, mener manageren. Forholdene har været tiptop.

Bo Henriksen og co. plejer at være i Tyrkiet på træningslejr, men det havde de droppet i år. I stedet gik turen til Gran Canaria, og det har manageren ikke fortrudt. Lejren er forløbet perfekt, siger Henriksen til Horsens Folkeblad.

Både hotellet, maden og de baner, holdet har trænet på, holdt et højt niveau. Og så har vejret været bedre, end da Horsens i fjor var i Tyrkiet, hvor det regnede, haglede og var koldt.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

- Vi har ikke kunnet få bedre forhold, og det betyder meget. Man skal ikke undervurdere det mentale udbytte af en træningslejr. Spillerne har med de forhold, vi har haft, kunnet være sammen på en anden måde end på tidligere træningslejre, siger Bo Henriksen til Horsens Folkeblad.

- De har været meget mere sammen, fordi der har været aktiviteter og plads til det. Det er meget bedre, end de sidder på hver deres værelse og spiller på en computer.

Læs også:ACH vil have flere tilskuere: Der skal være en følelse af, der er godt fyldt

Til gengæld har holdets resultater på Gran Canaria ikke været gode. Først tabte Den Gule Fare 1-0 til SK Brann fra Bergen, og senere tabte det til et andet norsk hold, Kristiansund BK, med 2-1.

Horsens kan dog stadig nå at få en god generalprøve for foråret. Holdet møder OB i den sidste testkamp på lørdag, inden det bliver alvor med årets første Superliga-kamp mod FC Nordsjælland søndag den 16. februar.

Læs også:Jannik Pohl tilbage i Horsens: Det bliver sateme ikke nogen lønfest

Læs også:Medie: Norsk klub er sur - AC Horsens er involveret

Læs også:Midtstopper bomber for Horsens: Jeg ved, hvad forsvarere ikke kan lide